Førromantiske strøminger

Hans Adolph Brorson var den danske salmedigter, som reprænseteret pietismen for danmark, han levde fra 1694 - 1764. Men hurtigt, hvad er pietismen. Pietismen startede i Tyskland, en slags religiøs bevægelse, der dyrkede den inderlige kristendom, hvor følserne gik over fornuften.
Det, Brorson gjorde, var han oversatte tyske pietisme salmer til dansk udover det, skrev han også selv nogle få sange, i 1739 skrev han "troens rare klenodie" som er en samling af alle de salmer, han har oversat.
en og med hans egen sange udkom også lige efter hans død i 1765 den hedder "svanesang" der handler hans salmer/sange mest om snyd og omvendelse og en religiøs længelse efter efter foreningen med Jesus.
Da Brorson startede med at oversætte og skrive pietistiske salmer og sange, var han præget af tiden rokoko.

op af al den ting so gud har gjort:

her kan man se de hylder meget gud i al hans magt, at han virkelig er, den bedste, der er, og man kan, se der er kræfttig brug af følelserne frem for fornuften.

johannes ewalds er en digter, som efter at have tabt sit livs kærlighed begynder at skrive digte, han skriver på en meget usædvanlig måde, han skriver nemlig digte, hvor han sætter sig selv i jeg, person han skrev også en selvbiografi mens han er i en dyb alkoholisme og sygdom, den udkommer først efter hans død.

Johannes mister sin far, som 11 årige, hvor efte, han bliver sendt til slesvig og bliver opdragvet hos rektoren senere hen, møder han sit livs kærlighed, men han ved han skal have en position for at kunne gifte sig med hende, derfor drager han i krig for at vinde ære og få en hurtig karriere, men vender hjem såret og mister Arendse, hun gifter sig til et sikkert parti. som 18 årige tager han sin teologiske emmbedseksamen og får et stipendium på 5 år og fribolig. i den tid skriver han fire dramatiske stykker, og skriver nogle flere "jeg" digte

Rungsteds lyksaligheder

her bruger Ewald også "jeg'et" han skriver jeg i teksen og man kan se at den handler også om gud som også er et træk på romantikken, han skriver også om smerte hvilket også er et træk i Ewalds digte.

Af Simon

Romantikken

Universalromantikken

Universalromantikken var en delperiode i romantikken, den varede fra omkring år 1800 til år 1807. universalromantikken byggede meget på grundideen om, at der fandtes guddommelig kraft bag den synlige verden, om naturen var én organisme, hvor alt hang sammen, ånden og gud fandtes i naturen og naturen var derfor gennemstrømmet af ånd – den var besjælet. Heraf kommer panteismen, som netop er opfattelsen af, at gud er i alt. Idealet for litteratur i denne periode var poesi og man mente, at digtergeniet var gudsbenådet i samfundet så gennem intuition, drøm og kreativitet kunne han få indblik i helheden, poesien var stedet, hvor digteren kunne lade kærlighed, følelse, natur, historie og bevidstheden om universel sammenhæng i verden gå op i en højere enhed og han kunne formidle sammenhængen til hverdagens mennesker gennem sine digte.  Universalromantikken stræbte netop efter at få indblik i helheden og den større sammenhæng.

Adam Oehlenschläger

Adam Oehlenschläger er en af nordisk litteraturs største digtere, han var ung da hans værk i 1803 udkom det blev ikke kun Oehlenschlägers gennembrud, men også et gennembrud for den romantiske periode indenfor dansk litteratur. Oehlenschläger har skrevet mange digte, han udgav over 50 digte, han er blevet særligt kendt for sit digt ”guldhornene” og den danske nationalsang ”der er et yndigt land” og var Danmarks førende digter indenfor universalromantikken.  Det var filosoffen Henrich Steffens ideer, der inspirerede Oehlenschläger og de tidlige romantiske digtere. Henrich Steffens forelæsninger på Københavns universitet 1803 og 1803 blev skelsættende for Oehlenschlägers digtning. Der fortælles en anekdote om, at Oehlenschläger blev så inspireret af Steffens efter en lang spadseretur at han gik lige hjem og skrev ”guldhornene”.

Guldhornene

Fundet af guldhornene blev gjort i omkring år 1639, da fandt Kirsten Svendsdatter det ene af de to guldhorn, omkring år 1734 blev det andet guldhorn fundet af husmand Erik Larssen. Begge guldhorn blev stjålet og i år 1802 skrev Adam Oehlenschläger digtet ”guldhornene” ikke langt fra hvor de ægte guldhorn befandt sig, i færd med at blive smeltet om stykke for stykke.

 

Nationalromantikken

Nationalromantikken er en delperiode af romantikken som strækker sig fra omkring år 1804 til år1808, men den nationalromantikken tog først rigtig fat i Danmark omkring år 1913-1815. Det kom som følge af at Danmark i år 1813 gik statsbankerot, den danske valuta (rigsdaler) faldt drastisk. I år 1815 tabe Napoleon krigen og Danmark mistede Norge som konsekvens af at havde hjulpet ham, trods deres ”neutralitet” i krigen. Danskerne havde brug for noget de kunne samledes og være fælles om, de havde brug for at opbygge en national bevidsthed, der kunne løfte danskerne i fælleskab. Der blev i denne periode skrevet en del fædrelandssange, som skulle fortælle danskerne som den skønhed Danmark var i besiddelse af bl.a. H.C. Andersens ”Danmark mit fædreland”

H.C. Andersen ”Danmark, mit fædreland”

H.C. Andersen er en verdenskendt diger og forfatter, han har i sin levetid, udgivet mange digte og eventyr han har i den nationalromantiske periode bidraget med bl.a. ”Danmark mit fædre land”, hvor han fremstiller Danmarks smukke sider, fortæller om skønheden i vores natur og kvaliteter i vores land.

 

Nationalromantiske levn i nyere tid (Natasja + DF)

Der er også i nyere tid kommet nogle nationalromantiske levn frem, som udformer sig forskelligt alt efter kunstner, og målgruppe. I år 2007 lavede Natasja ”Gi´ mig Danmark tilbage”. Hvor hun fortæller om alle de ting der engang var værd at holde af i Danmark. Hendes målgruppe er primært unge, som kan relatere til hendes vrede og da musikken også primært er rap rammer den også de unges musiksmag.

 

I år 2011 blev der igen skrevet en fædrelandssang denne sang er af Dansk folkeparti, der er en væsentlig forskel på Natasjas ”gi´ mig Danmark tilbage”. Dansk folkepartis ”herfra min verden går”. Da Natasjas målgruppe primært er unge mennesker der kan relatere til hendes vrede over de værdier unge mennesker kunne finde i Danmark men Dansk folkepartis målgruppe mere er den ældre befolkning som kunne finde på at stemme på dem til valget.

 

Både i ”gi´ mig Danmark tilbage” og ”herfra min verden går” er der tydelig af interseksualitet. I Dansk folkeparties fædrelandssang lyder en linje på ” herfra min verden går”, fra H.C. Andersens ”Danmark mit fædreland”. I Natasjas sang finder vi en linje der lyder på ” Hvis du strammer garnet, yo, SÅ KVÆLER DU JO BARNET!”

 

Skrevet af R.B.I.

Oplysningstiden

 

 

I oplysningstiden begynder man at forholde sig kritisk til overleveret viden. Den skal undergå en videnskabelig og logisk afprøvning. Ambitionen er at oplyse ethvert område af virkeligheden og kritisere overtro, fordomme og magtinstitutioner som enevælden og kirken.

 

Oplysningsbestræbelserne går dels ud på at lade alting undergå en kritisk gennemlysning, dels på at sprede lyset gennem udbredelse af viden.

 

En revolutionær tanke om mennesket var, at man ikke vurderede mennesker ud fra deres status, men så dem alle som lige mennesker med de samme rettigheder. Man ønskede at det enkelte menneske havde sin egen frihed og religiøs interesse. Desuden skulle mennesket bruge sin egen forstand ved at argumentere og kritisere logik og fornuften, altså stille kritiske spørgsmålstegn ved alt. Ved naturen ønskede man at gennemlyse naturens love og igennem forsøg, få fastlagt nogle generelle regler. Man får blandt andet bevist en generel faldlov, og tre love som forklarer bevægelser i rummet. [1]

 

Èn ting som var med til at give borgerne i samfundet deres eget syn på verdenen var det offentligt rum. I det offentlige rum var det tilladt for alle at debattere kunst, opdragelse, religion, filosofi, videnskab, magtfordelingen, samfundet osv. Alle havde ret til at danne sine egne meninger i det offentlige rum, som bestod af klubber, kroer og selskaber. I det offentlige rum og ved generelle debatter var det synspunkterne som blev stillet op imod hinanden, man skulle altså argumentere for sine egne synspunkter samt respektere andres synspunkter. En generel regel var, at det bedste argument vandt. Man ønskede at borgerne brugte deres sunde fornuft og indså hvad der var det fælles bedste. Netop denne tanke er det som utopien hviler sig på i de moderne demokratier. [2] En anden ting, som var med til at skabe de moderne demokratier er liberalismen, som blev dannet under oplysningstiden. Liberalismens grundtanker hvilede også i nogle af oplysningstidens tanker; at alle mennesker var født lige og med lige mange rettigheder, at mennesket er et frit individ, at det bedste argument vinder, og at mennesket kan ytre sig frit. De politiske friheder ses også blandt klubberne og det offentlige rum, her bliver der debatteret på livet løst, omkring politikerne, samfundet, kunst, religion osv. [3]

 

En anden udmøntning af oplysningen er oprettelsen af de såkaldte borgerdydskoler i København fra 1787. Disse skoler er et kompromis mellem de traditionelle latinskoler og borgernes krav om udadvendte reale fag, som der er brug for i arbejdslivet. Hvor latinskolerne udelukkende fokuserede på universiteterne og terpede klassiske sprog, giver borgerdydskolerne adgang for enten at fortsætte på universitetet eller for at gå handelsvejen. Hermed skabes der en borgerlig undervisningsform, der imødekommer de behov, som private huslærere tidligere opfyldte[4].

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg er født 3. december 1684 i Bergen, studerer i København og skriver på det fælles skriftsprog, dansk. Blot nitten år gammel aflægger han eksamen i filosofi og teologi. I kraft af en lille arv fra forældrene, som dør, mens han er barn, bliver Holberg i stand til at foretage en række dannelsesrejser, her høster han frugtbare erfaringer. Hans universitetskarriere begynder med et ulønnet professorat i filosofi i 1714, i 1717 fastansættes Holberg i metafysik, dernæst i latin i 1720, og endelig havner han på rette hylde med et professorat i historie i 1730. Allerede i 1711 udsender Ludvig Holberg sit første værk: Introduktion til de fornemste europæiske rigers historie, men det er først med hans introduktion til naturrets tænkningen fra 1716, at hans navn slås fast. Med til Holbergs historie hører det, at han er en driftig borger, han forstår altså at leve fornuftigt og at investere fremsynet. For universitetet er han en bedre rektor end underviser og en endnu bedre økonomiansvarlig. Også i sin privatøkonomi viser Holberg sans for penge. Det bringer ham i stand til at købe to godser, Brorup ved Slagelse og Tersløsegaard ved Sorø. Således ender Holberg ved egen kraft som baron, en titel han får, da han skænker sine godser til Sorø Akademi. Da Holberg dør i 1754 som Danmarks mest betydelige komiker, har han realiseret sit talents mange dimensioner[5].

Ludvig Holberg

Erasmus Montanus

Erasmus Montanus er en komedie skriver i 1723 af Ludvig Holberg og handler om en simpel bondesøn ved navn Rasmus Berg, som efter et længere ophold i København er gået hen og blevet en lært mand med latinske sprogfærdigheder, og derved har skiftet til navnet Erasmus Montanus. Ved hans hjemkomst til bondemiljøet og familien skal det vise sig, at være svært for familien at forstå Erasmus, og der udløses en større diskussion i byen da Erasmus udtaler at jorden er rund i stedet for flad, som man hidtil har troet. Med denne påstand om at jorden er rund sættes kristendommen i et andet lys, hvilket bondefolket forholder sig meget kritisk til.

Erasmus Montanus er en komedie, som tydeligt bærer præg af at være skrevet i oplysningstiden, som forfatteren forholder sig meget kritisk til. Komediens tekst har på datidens tidspunkt taget fat i flere af samfundets problematikker og som igennem Holbergs' humoristiske tone bliver gjort til skue og skamme. Alle, uanset status i samfundet, har kunne relatere til enten de dumme og udvidende landsby bønder, eller dem som befandt sig i et højere socialt lag. Dette er medvirkende til, at historien om Montanus kan tolkes på flere måder, alt afhængig af hvilke ”briller” modtageren har på. Ludvig Holberg har ville skabe en samfundsdebat, som samtidig også skulle sætte fokus på tidens realisme og idealisme og hvad der dertil hører af konflikter. Igennem tiden er komedien blevet opført et utal af gange med forskellige fortolkninger. Dog har Holberg, da han skrev teksten, haft til sinde at udtrykke sin mening om samfundet og få hørt sine filosofiske tanker og anskueliggørelser[6].

af Emma Brems

 

---

[1] Litteraturens veje - ”Oplysning Og Følsomhed” s.108 - 115.

[2] Litteraturens veje - ”Oplysning Og Følsomhed” s. 111

[3] Litteraturens veje - ”Oplysning Og Følsomhed” s. 112

[4] Litteraturens veje s. 116

[5] Litteraturens veje s. 117

[6] http://holbergludvig.blogspot.dk/p/lrerfagliganalyse-af-erasmus-montanus.html